Om Maria Montessori (1870-1952):

I forbindelse med en slumsanering kom hun til at arbejde med socialt dårligt stillede og understimulerede børn. Hun fandt en ”rigdom” hos disse børn, som overraskede hende, og det var herigennem, hun opdagede det ”normale” barns muligheder. Børnenes udvikling kunne forbedres afgørende i det rette miljø med engagerede voksne, der gav børnene hjælp til selvhjælp og til selvansvar, og som øgede mulighederne for og lysten til at lære.

I 1907 opførte Maria Montessori det første ”Casa dei Bambino” (børnenes hus) i en karrébebyggelse i et fattigt, tæt bebygget kvarter i Rom. Skridt for skridt udviklede hun de materialer og legeting, som stadig anvendes i institutioner i dag, og som der også findes en del af i vor børnehave. Gennem observation og en stærk intuition opdagede hun muligheder hos barnet, som, hvis de blev plejet, fremmede udviklingen af stærke, ligevægtige og lykkelige personer.

Gennem et helt livs arbejde fortsatte hun med at observere børnene, lære af dem, og lære hvordan man udvikler alle deres muligheder. Hun opdagede den essentielle rolle barnet spiller i menneskets udvikling, og hun blev barnets hjælper og advokat. Montessoris pædagogik er en pædagogik, der bygger på erfaring, og hvis mål er at studere og hjælpe individet i dets udvikling.

Maria Montessori brugte desuden en stor del af sit liv på undervisning, foredragsturneer og kursusvirksomhed i mange lande.

Citater af Maria Montessori:

”At erkende og respektere den menneskelige personlighed i barnet er forældrenes og pædagogernes fornemmeste opgave.”

 ”Vi må hjælpe barnet til at handle selv, at ville selv, at tænke selv.”

 ”Hænderne er hjernens vigtigste instrument for at kommunikere og udtrykke sig.”

 ”Lær barnet at leve livet, men lev det ikke for det.”

 ”Den pædagog, der ikke lever i sin samtid, har misforstået noget.” 

Maria Montessori var Italiens første kvindelige læge. Hun uddannede sig i øvrigt også til antropolog. Som læge arbejdede hun bl.a. med mentalt retarderede børn. Hun opdagede, at disse børn ikke kun havde brug for medicinsk behandling, men i høj grad for pædagogisk og psykologisk støtte, og hun nåede overraskende resultater med børnene.